Onsdag d. 24. januar 2018 | |
klokken 10.00 - 12.00 | |
Sædden Kirke | |
Praktisk Hjælp | |
Vis som PDF | |
Læg i kalender |
Strik et Dåbsminde - StrikkeCafé
Sædden Kirke inviterer til StrikkeCafé
Strik et Dåbsminde
Kan du lide at strikke? - Kan du strikke ret/vrang og følge en opskrift?
Så er det DIG, vi søger!
Vi søger strikkeglade frivillige til at strikke dåbsklude.
Vi ønsker nemlig, at alle børn, der bliver døbt i Sædden Kirke, får en dåbsklud som dåbsminde.
Vi sørger for garn og opskrift; du medbringer selv strikkepindene (nr. 3).
Vi mødes hver anden onsdag (lige uger) fra kl. 10-12 i kirken (lokale 4).
Hér er der mulighed for en hyggesnak over en kop kaffe og strikketøjet.
Du har også mulighed for at strikke derhjemme; garn og opskrift udleveres af kirketjeneren i kirkens åbningstid (tirs-fredag fra kl. 9-13).
Kontaktperson ved Sædden Kirke: Hanne Scherning Sandbæk
- træffes onsdage i lige uge ml. kl. 10-12, enten i strikkecaféen i kirken eller pr. telefon (28 93 37 01).
Kom og vær med i dette nye fællesskab ved Sædden Kirke.