Onsdag d. 26. juli 2017 | |
klokken 15.00 - 18.00 | |
Thomas Lange Haven, Hovej 34B | |
Udendørs-Samvær-Hygge | |
Vis som PDF | |
Læg i kalender |
Skallingen - med naturvejleder
Oplev Skallingen og Nationalpark Vadehavet.
Skallingen eksisterede ikke før 1634, da en stormflod udslettede fiskerlejet Sønderside der var et sted syd for Ho. Gennem de seneste 400 år har halvøen Skallingen langsomt udviklet sig.
Skallingen afgrænses mod nord af Havnegrøften der er et vandløb, som markerer den gamle kystlinie mellem Oksby og Ho Bugt.
Turen går ned over Skallingen til Skalling ende ad ruter der normalt kun kan opleves til fods eller på cykel.
Som et del forsvarsværkerne ved Atlantvolden blev der under II Verdenskrig udlagt mange minefelter af den tyske hær og marine.
Efter krigen blev de fleste relativt let fjernet, da der var lavet kort over felterne, men på Skallingen var 72.000 miner lagt mere tilfældigt på stranden og i klitterne – uden kort.
Den britiske overkommando beordrede at tyske krigsfanger, under opsyn af danske officerer, blev sat til at rydde minerne. En farlig opgave som ind imellem medførte ulykker, hvor op til halvdelen af soldaterne blev dræbt eller såret. De sidste miner på Skallingen blev fundet og fjernet i 2012.
Der udleveres en folder med en beskrivelse af særlige steder på ruten og undervejs gøres der holdt ved et af Vadehavets særlige ”højdepunkter”, hvor den medbragte eftermiddagskaffe og skovens atmosfære kan nydes.
Turen varer 3 timer.
OBS! Det er forbudt at tage hunde med til Skallingen og Langli.
Priser:
Voksne: kr. 60,-
Børn under 6 år: gratis
BEMÆRK: Der kan ikke bestilles plads på bussen
Læs mere om turene på Naturstyrelsens egen hjemmeside: http://udinaturen.dk/arrangement/Naturens-dag/12772
Arrangør & fotos: