⚓️ Idag, mandag havde 45 friske FrokostMænd tilmeldt sig besøget hos Marineforeningen i Esbjerg - hvor foreningens formand, John og sekretær Nils stod klar til modtagelse i huset på Fiskerihavnsgade.

💁‍♂️ Efter velkomsten fortalte John om mange af husets rariteter, som for en stor dels vedkommende er gaver, foreningen har modtaget gennem årene - hvoraf Fr. IX stander må nok siges at indtage hæderspladsen.

😲 En rundvisning til lokalet på husets første sal ble’ der også både tid og forklaring til - ik’ mange af dagens frokostdeltagere havde været i lokalerne tidligere, så der var stor forundring over de mange genstande, foreningen har fået plads til på væggene i stuen og på førstesal, som i øvrigt også rummer et fuld bebygget styrehus med rat, kompas, maskintelegraf, radioer og hva’ der nu ellers hører til - alt i øvrigt udført af medlemmernes frivillige arbejdskraft.

Gennemgange af huset ga’ anledning til mange spørgsmål, som alle ble’ besvaret beredviligt.


Der manglede nærmest bare den velkendte og hyg'lie lyd af en skibsmotor og dunkene i dørken for at fuldende illusionen om ik' at stå på første sal i en murstensbygning.

🇩🇰 Efter rundvisningen var det tid til det mere maritime ceremoniel med indendørs flaghejsning og afsyngning af første vers af Kong Kristian stod ved højen mast, inden frokostbordet ble’ givet frit.
Arrangørerne fra FrokostMændene havde efter aftale medbragt smørrebrød fra Marina Trafikbar, mens drikkevarerne naturligvis ble’ købt på stedet.


☕️ Ved den efterfølgende kaffe var det tid til en hurtig runde af Marineforeningens kuvertlotteri og praktiske oplysninger om forårets kommende frokoster, inden folk igen skiltes - endnu en Ah Haaa-oplevelse og nogle hyg’lige eftermiddagstimer rigere i godt selskab.

Tak til Marineforeningen for såvel værtskab som gode forklaringer.

📣 Næste Frokost for Mænd er onsdag, den 20. marts,
hvor det gælder et guidet besøg på Strandingsmuseet St. Georg i Thorsminde - det bli’r nok nærmest en heldagstur, men de nærmere detailler vil naturligvis fremgå af invitationen, som på vanlig vis rundkastes via kontaktlisten ca. 14 dage forinden.

DSC 4985 cbd

DSC 4960 cbd

DSC 4961 cbd

DSC 4962 cbd

DSC 4963 cbd

DSC 4964 cbd

DSC 4966 cbd

DSC 4967 cbd

DSC 4969 cbd

DSC 4972 cbd

DSC 4976 cbd

DSC 4978 cbd

DSC 4979 cbd

DSC 4980 cbd

DSC 4981 cbd

DSC 4983 cbd

DSC 4984 cbd
lagt op 20190218 / cbd