🎈 I dag var en stor dag på Lyngvejs Ældrecenter ...
📜 Centret ble' nemlig - som det 5. i Esbjerg Kommune - certificeret af DAI-Sport som Ældre IdrætsCenter.
☕ 🎂 I dagens anledning var der stort kaffe- og kagebord efter taler og overdragelse af certifikatet.
Et hold Krolfere fra TRÆFPUNKTsædding var naturligvis mødt op, og overdrog foreningens gave - en grusafretter til Petanquebanerne - inden spillerne viste, hvor'n Krolfkøllerne og Petanquekuglerne ka' håndteres.
🙇 Senioridrætskonsulent, Thomas Ahrentz fra DAI ble' inviteret med til at prøve banen, som han allerede inden start ga' skudsmålet "Den er sandelig udfordrende" - og efter 3 slag på det ellers rimeligt nemme hul 2, fandt Thomas da også ud af, han nok hellere måtte se at komme afsted - "Der er jo langt til Århus og med eftermiddagstrafikken ka' der godt gå et par timer!"
🍹 Efter et par runder på hhv. Krolf-og Petanquebanen samledes spillerne i skyggen til en forfriskning til imødegåelse af dehydrering, inden det var tid at drage hjemad efter en hyg'li' eftermiddag, hvor der atter var anledning til at træffe "gamle" bekendte, som på forskellig vis, har haft indflydelse på foreningen og aktiviteterne.
Krolferne kommer igen fredage kl. 10 - ganske som vanligt - der er også plads til Petanquelystne!